Kanel-tradition til 25-års fødselsdag

At være en ugift person som fylder 25 år fejres på en helt bestemt måde i Jylland. Traditionen kaldes at give kanal og er en dansk tradition som primært har sit fodfæste i Jylland. Fødselaren bliver overhældt med kanel, hvilket selvfølgelig ikke tiltaler alle. Her kan du få historien, tricks og gode råd til hvordan du kan fejre din bedste ven eller veninde med kanel – så alle kan være med!

Historien om kaneltraditionen

Traditionen om at give kanel går mange år tilbage. Man ved dog ikke helt hvordan den er opstået, dog tænkes det at den er affødt af at give peber til en 30-års fødselsdag – da man ikke gad at vente fem år.

Kaneltraditionen er mest udbredt i Jylland, hvor mange vennegrupper mødes for at overraske den 25-årige fødselar og give vedkommende kanel. Hvordan kaneltraditionen udføres, varierer meget fra vennegruppe til vennegruppe.

Vidste du?


At mænd, som fylder 25 år og ikke er gifte, kaldes for kanelsvende.

Det tilsvarende ord for kvinder er kanelmøer. 

Andre måder at give kanel på

Er fødselaren ikke helt glad for at blive overhældt med kanel, så er der heldigvis andre måder hvorpå du kan give kanel. Det er trods alt ikke alle, som synes det er tiltalende at få kanel.

Er du en haj i et køkken, så kan du med fordel bage nogle lækre svenske kanelsnegle eller kanelsnurrer til fødselaren. Har du ikke nok tid til at bage, så kan du altid købe kanelsnegle, surrer eller gifler direkte fra bageren eller supermarkedet. Det er helt sikkert en god måde at overraske din ven eller veninde med kanel.

Er fødselaren mere til lys og hygge, så er et stearinlys med kanelstænger også en god gave at give.

En flot blomsterdekoration er også en fin måde at give til en 25-årig fødselar. Faktisk kan du tilføje lidt kanel til dekorationen, så det passer bedre til anledningen. Hvis du vil gøre det meget mere juleagtigt, så kan du lave de såkaldte kaneldekorationer (cinnamon ornaments) på engelsk). Et godt tip er at lave dem personlige, så det ikke alt for meget om juletiden.  

 

Find alt til kaneltraditionen hos din lokale Dagli’Brugsen

Selvom kaneltraditionen er en jysk tradition, så har du stadig mulighed for at gøre klar til den. Kig forbi din nærmeste Dagli’Brugsen for at finde kanel, bageartikler eller andre ting du har brug for at overraske fødselaren på sin 25-års fødselsdag. Tag også et kig på de gode varer i vores avis. Avisen indeholder inspiration, et udvalg af aktuelle varer til en god pris – og gode tilbud lige nu.

FAQ om kanel til 25-års fødselsdag

Hvorfor får man kanel til ens 25-års fødselsdag?

Grunden til at man som ugift får kanel på ens 25-års fødselsdag kan være at nogle venner synes det var for lang tid at vente til en persons 30-års fødselsdag. Der er dog generel uvished om hvordan kaneltraditionen opstod.


Hvor meget kanel skal man bruge?

En håndfuld kanel pr. deltager plejer at være nok til at overhælde fødselaren med kanel. I nogle vennegrupper er det også normalt at benytte en løvblæser eller pulverslukker til kaneltraditionen.

 

Hvor stammer kaneltraditionen fra?

Man ved ikke præcist hvor kaneltraditionen stammer fra. Dog tror man at traditionen opstod fordi der gik for lang til at en person blev 30 år, hvor fødselaren skal fejres med peber.

 

Hvornår skal man have kanel?

Man skal have kanel når man fylder 25 år og samtidig er ugift.