Hej! Glem ikke at logge ind for at se dine personlige tilbud og bonussaldo.
Log ind eller bliv medlem her:
Hej! Glem ikke at logge ind for at se dine personlige tilbud og bonussaldo.
Log ind eller bliv medlem her:
Hej! Glem ikke at logge ind for at se dine personlige tilbud og bonussaldo.
Log ind eller bliv medlem her:
Sommerferie er lig med varme, lange lyse nætter og kvalitetstid sammen med sine nærmeste, hvilket der ikke altid er mulighed for i en travl hverdag. Hvis du ønsker dette, kan en sommerferie i Danmark være et oplagt valg.
Danmark er i sit es når det er sommer, sol og skyfrie dage. Du behøver slet ikke at rejse ud i den store verden for at få en uforglemmelig sommer, der er spækket med oplevelser. I Danmark kan du nemlig finde nogen af de bedste feriesteder i verden.
Hvis du er i tvivl om, hvor du skal hen på sommerferie i år, er du kommet til det helt rette sted. Vi har samlet en guide til dig der ønsker at holde sommerferie i Danmark, uanset om du er til sandstrande, storbyer eller klippeøer.
En sommerferie i Danmark kan være mange ting. Vi giver vores bud på tre feriedestinationer, der hver især har noget forskelligt at byde på, men har én ting tilfælles; de er alle fantastiske feriedestinationer. Det er nemlig Bornholm, København og Skagen.
Vidste du?
Det første sommerdøgn (over 25°C) i Danmark sommeren 2018 allerede blev registeret d. 19. april 2018
Bornholm kan det hele uanset alder og er garanti for en god sommerferie i Danmark. Bornholm byder på alt fra lokalproduceret mad, vild natur, lange sandstrande og kulturoplevelser i særklasse. Derudover er det nemt at komme rundt på øen.
Selvom Bornholm er lokaliseret ude i Østersøen, er det nemt at komme dertil, om du end er kørende, cyklende eller med det offentlige. Du kan tage færgen fra Køge eller Ystad i Sverige. Derudover er det muligt at flyve til Bornholms Lufthavn, der ligger nær Rønne.
Gode steder at besøge på Bornholm:
Er du mere til storbylivet, er København en oplagt destination i din sommerferie. Over sommeren er bybilledet spækket med liv, festlige begivenheder og specielle seværdigheder. Der er noget for enhver uanset interesser og alder.
Hvis du ønsker en kombination af storby og natur, er der også rig mulighed for det, da København og omegn byder på fantastiske skove og parker. Disse skove og parker er nemme at besøge med offentlig transport.
Tjekliste over steder i København:
Nyhavn: Det betegnes som en af Københavns absolutte største turistattraktioner – og med god grund. Den hyggelige havn byder på charmerende farvede huse og hyggelige restauranter og barer. Derudover har selveste H.C Andersen boet i tre lejligheder i Nyhavn (Nr. 20, 67 og 18).
Glyptoteket: Oplev marmorkroppe, malerier, mumier og middelhavsstemning i de flotteste omgivelser. Museet ligger i hjertet af København.
Tivoli: Det er nærmest uundgåeligt at besøge Tivoli, hvis du holder sommerferie i København. Her kan du opleve vilde forlystelser, store koncerter og en højlydt latter.
Kastellet: Det perfekte sted at gå en tur. Kastellet er et af de bedst bevarede fæstningsanlæg i Nordeuropa. Derudover ligger det nær Den lille havfrue, Amalienborg og Marmorkirken.
Multikulturelle Nørrebro: Oplev en multikulturel atmosfære med masser af liv, diversitet og mangfoldighed, hvilket afspejler sig i menneskerne og gastronomien.
Unik natur og fantastisk historie i det nordligste Nordjylland. Det er selvfølgelig Skagen. Dette er en perfekt sommerferiedestination, hvis du ønsker ren afslapning ved stranden. Men Skagen kan også meget mere end det.
I sommerferien er der en helt bestemt tradition i Skagen. Det er Skagen uge 29 - også kendt som ”Hellerup-ugen” blandt de lokale. Her transformeres Skagen til et slags mini-Monaco, hvor der bliver festet og nydt Champagne, Aperol og rosé.
Tjekliste over steder i Skagen:
Vidste du?
I Italien har børnene sommerferie i 13 lange uger (fra d. 9. juni til d. 13. september). Det er syv ugers mere sommerferie end hvad de danske børn har i Danmark.
Sommerferien er en oplagt tid til at fordybe sig, nyde livet og ikke mindst nyde et dejligt måltid mad. Uanset om du vælger Bornholm, København, Skagen eller noget helt fjerde, er der mulighed for spændende og lokale mad- og smagsoplevelser i hele Danmark.
En sommerferie i Danmark gør det nemt at bruge tiden på at komme helt ned i gear og slappe af. Vi håber, at du føler dig klædt på til en sommerferie i Danmark. Ikke desto mindre; rigtig god sommerferie!
Hvornår er det sommerferie?
Sommerferie er som udgangspunkt ferie der afholdes i sommermånederne; juni, juli og august. Der er dog mange der følger skolerne ferieperiode. Derfor er der mange der holder sommerferie fra slut juni til starten af august for at være sammen med deres børn.
Hvad kan man lave i sommerferien?
Man kan lave rigtig mange ting i sommerferien. Først og fremmest handler det om at slappe af. Det kan du f.eks. gøre ved at rejse på ferie, hygge med familien eller vennerne. Mange vælger også at spise god mad og drikke iskolde drinks som passer til årstiden.
Hvad kan man spise og drikke i sommerferien?
Eftersom vejret er varmt, så kan man f.eks. finde grillen frem og grille noget lækkert kød eller grøntsager. Til at drikke kan er det oplagt med noget koldt – f.eks. en drink, øl eller sodavand.
Skal du handle ind på din sommerferie i Danmark? Så find din nærmeste Dagli’Brugsen her, og se de gode varer i vores avis. Avisen indeholder inspiration, et udvalg af aktuelle varer til en god pris – og gode tilbud lige nu.