Hej! Glem ikke at logge ind for at se dine personlige tilbud og bonussaldo.
Log ind eller bliv medlem her:
Juleaften
I Danmark fejrer vi juleaften den 24. december - en magisk aften, hvor vi samles med dem vi holder af, deler et lækkert måltid og åbner gaver. Det er en tradition, der fylder os med varme og glæde.
Jul har rødder både i førkristne og kristne traditioner. Ordet jul stammer fra det oldnordiske jól, som var en midvinterfest fejret af germanere og nodboere længe før kristendommens indførelse i Skandinavien. Festen fandt sted omkring vintersolhverv og markerede en overgang fra mørke tiden mod lysere dage og var en tid hvor man fejrede solens tilbagevenden.
På denne side får du alt, hvad du behøver at vide om julen - fra dens oprindelse til de traditioner, der gør den så speciel.
Vikingerne & jul
Vikingerne fejrede jól, hvor de blandt andet drak jule-øl til ære for guderne og de afdøde forfædre. Det var en vigtig fest med ritualer, hvor Odin, Frej og Thor ofte spillede centrale roller. Traditioner som at tænde lys og holde store gilder kan spores tilbage til denne tid.
Kristendommens indflydelse
Da kristendommen blev udbredt i Skandinavien i 900-1000 tallet, blev den hedenske jól-fest gradvist omformet til at fejre Jesu fødsel. I takt med kristendommens udbredelse blev det gamle jól integreret i den kristne julefejring, men mange af de førkristne skikke, såsom festmåltider, øl og senere juletræet, levede videre.
Kirken lavede om på vikingernes jul
I middelalderen fyldte den kristne tro og kirken mere i det danske samfund og juleaften var ikke længere, som da vikingerne fejrede jul. Kirken synes, at juleaften skulle være en kristelig begivenhed og derfor burde omdøbes til Kristmesse. Det faldt dog ikke i god jord hos danskerne og folk blev stadig ved med at kalde det jul. Til gengæld blev det en realitet i England, hvor jul på engelsk hedder Christmas.
Kirken var ikke glad for de mange vilde fester og det massive indtag af alkohol, som vikingerne lagde for dagen, når de fejrede det vi i dag kender som juleaften. I 1100-tallet indførte kirken derfor julefred i 12 dage fra d. 25. december til helligtrekongersdag d. 6. januar. Gennem mange hundrede år, er den periode derfor blevet mere familieorienteret og roligere. Kirken har altså været med til at forme den jul, vi kender i dag.
Juleaften og julemanden
Mange børn vokser op med fortællingen om julemanden, der juleaften kommer med gaver. Historien om julemanden kan spores tilbage til det 4. århundrede og knytter sig til biskoppen Sankt Nikolaus, der var kendt for sin gavmildhed. Senere blev Sankt Nikolaus anerkendt som skytshelgen og fik særlig stor betydning i Holland, hvor han blev kaldt Sinterklaas. Da hollandske immigranter kom til USA i 1800-tallet, blev navnet videreudviklet til Santa Claus.
Sankt Nikolaus levede i det, vi i dag kalder Tyrkiet, og var i følge historien en lille og spinkel mand. Over tid har hans udseende dog ændret sig, og i dag forstiller vi os julemanden som en stor, venlig man, der bor på Nordpolen. Den ikonisk røde og hvide dragt, vi forbinder med julemanden, blev i høj grad populær gjort af Coca-Cola i deres reklamer fra 1930'erne
Julevarer og åbningstider i julen
Uanset om du skal have gæster eller være gæst juleaften, så kan du altid finde gode julevarer i Brugsens avis. Avisen indeholder inspiration, et udvalg af aktuelle varer til en god pris – og gode tilbud lige nu.
Hvad spiser danskerne juleaften?
Juleaften er fyldt med traditioner og varierer fra familie til familie. Vi nyder stadig både snaps, øl og vin til diverse julearrangementer og når vi fejrer juleaften. Men hvilke traditioner har vi med maden, der bliver serveret juleaften?
Juleaften og flæskesteg
Før 1500-tallet blev der kun serveret fisk juleaften, da danskerne pga. den katolske tro fastede indtil d. 25. december hvert år. Efter reformationen i 1500-tallet, kom kødet tilbage på tallerkenerne juleaften og mange valgte at servere gris.
Dengang var fersk kød en særdeles sjældenhed, men op til jul slagtede man grise og det betød, at man kunne servere en flæskesteg med sprøde svær juleaften.
Gås til jul?
Omkring år 1800 voksede borgerskabet i byerne og de ønskede at differentiere sig fra de simple bønder og begyndte derfor, at tilberede gås juleaften i stedet for flæskesteg. Det blev meget moderne, og flere og flere ønskede at servere en eksklusiv gåsesteg juleaften.
And på bordet juleaften
Ikke alle havde råd til at være med på moden og gøre som borgerskabet til jul. Derfor begyndte mange i stedet for at spise gås, at anrette and til juleaften. På den måde kunne flere distancere sig fra bøndernes flæskesteg. I dag er det meget forskelligt på hvad folk foretrækker, og nogle serverer meget forskellig slags kød juleaften.
Kartofler til jul
Borgerskabet elskede spisekastanjer til julemaden juleaften, men de var dyre og besværlige at pille, derfor valgte mange i stedet at brune små kartofler. Derfor spiser næsten alle danskere i dag brunede kartofler juleaften. Derudover bliver der også serveret hvide kartofler og mange steder, i især i Jylland, bliver der også serveret kartoffelchips juleaften.
Rødkål som tilbehør til maden juleaften
I 1800-tallet var det ikke kun kastanjer og søde brunede kartofler der var populære, det var også andre søde og syrlige retter. Derfor begyndte mange at lave rødkål som tilbehør til maden juleaften. I dag kan rødkålen købes på glas, men du kan også sagtens selv lave den.
Ingen jul uden brun sovs
Forstil dig: du har placeret det saftige stykke kød, de hvide- og brunede kartofler og rødkålen på en tallerken. Det næste du gør, er at hælde en eller to store skefulde sovs over – gerne så meget, at dine kartofler skal bruge redningsveste for ikke at drukne. Den brune sovs er bare prikken over i’et, når maden serveres juleaften.
Risalamande
Desserten juleaften er ikke til diskussion. Den har dog udviklet sig fra en simpel risengrød, der i 1800-tallet var en meget fornem spise, til den risalamande vi kender og nyde til juleaften i dag.
Vi ved ikke helt, hvordan den udvikling er sket. Mange mener, at det opstod under 2. verdenskrig, hvor husmødre kunne læse sig til, at de kunne strække den dyre grød længere, hvis de blandede den med fløde. En anden historie lyder, at retten blev opfundet på Hotel D’Angleterre, som en nødløsning på en dessert en sen aften.
Mandelgaven
Navnet Risalamande lyder fransk, men desserten er opfundet i Danmark og bliver spist juleaften. Dog stammer traditionen om mandlen og mandelgaven højst sandsynligt fra Frankrig, hvor man tilbage i 1500-tallet puttede en bønne i hellig tre kongers kagen, som de spiste d. 6. januar.