Store bededag

Hvad er store bededag?

Store bededag er en dansk helligdag, der falder den fjerde fredag efter påske og dermed tre uger før pinsen. Oprindeligt hed den ”ekstraordinær almindelig bededag” og var en af tre faste- og bededage.

En klassisk bededag var en af de mange, mindre helligdage i løbet af året og bød ofte på bod og faste for folket. Tidligere var hver onsdag eksempelvis en officiel bededag ude på landet, hvor folket skulle faste og præsterne skulle bede for freden.

I forbindelse med Reformationen blev flere serier af særlige bededage afskaffet og blev i de følgende århundrede indført igen lidt efter lidt for at gøre op mod katolicismens traditioner.

Hvorfor holder vi Store bededag?

Baggrunden for store bededag kommer som følge af en række bodsdage, der i kirken blev kaldt helligdage. Dette gav kirkens menighed mulighed for, at bede om bod og det resulterede i, at det ofte var onsdag og fredag, der blev bodsdage eller såkaldte vagtdage.

Bodsdagene, eller ”vagtdagene” blev ændret fra tid til anden men store bededag som vi kender den i dag, blev indført af Hans Bagger.

Hans Bagger var biskop over Sjælland fra 1675-1693 og fik i løbet af sine to første år indført tre faste- og helligdage.
I 1686 blev dagen lov fæstet som en almindelig ”Faste-, Bods-, og Bededag” for hele riget og afløste de årlige, ekstraordinære bodsdage og store bededag stod herefter tilbage som den eneste levning af de normale bodsdage.

Det siges, at en af årsagerne til at store bededag falder på en fredag skyldes, at Kongen dermed kunne nå at deltage i bededagsgudstjenesten inden han drog ud på sine sommerrejser i kongeriget.

Der blev indvarslet om store bededag aftenen før til lyden at kirkeklokkerne. Når kirkeklokkerne lød, betød det at forretninger og især kroer og værtshuse skulle lukke. Det skyldtes, at man ønskede at folket mødte rettidigt, friske og ædru op i kirke. Skulle det glippe med at holde sig vågen og frisk i kirken, kunne det blive yderst ubehageligt, da kirketjenerne dengang var udstyret med lange kæppe, som de gerne gjorde brug af, hvis en person faldt i søvn.

Er Store bededag en helligdag?

 

Store bededag går under betegnelsen ”helligdag” og stammer fra en tid, hvor der gjaldt strenge regler for folkets adfærd. Det betød blandt andet, at man ikke måtte arbejde på helligdagene, på nær apotekerne og bagerne skulle endvidere tilrettelægge deres bagning således, at det ikke skete under kirkens højmesser.