Hej! Glem ikke at logge ind for at se dine personlige tilbud og bonussaldo.
Log ind eller bliv medlem her:
Sommertid og vintertid
Hvad er sommertid og vintertid?
To gange årligt stiller vi uret en time frem eller en time tilbage. Når vi stiller uret en time frem, hvorved vi mister en time, skyldes det skiftet fra vintertid til sommertid.
Når vi stiller uret en time tilbage, vinder vi en ekstra time, hvilket skyldes skiftet fra sommertid til vintertid.
Hvornår er det sommertid?
Sommertiden starter den sidste søndag i marts måned, hvor uret springer en time frem kl. 02.00 om natten. Sommertiden slutter igen den sidste søndag i oktober måned på samme tidspunkt, hvor uret stilles en time tilbage.
Er du i tvivl om hvornår sommertid falder i 205 eller endnu længere fremme? Her får du en oversigt over, hvornår du skal stille uret frem de næste 3 år.
• 2025 – Natten mellem lørdag d. 29. marts og søndag d. 30. marts
• 2026 – Natten mellem lørdag d. 28. marts og søndag d. 29. marts
• 2027 – Natten mellem lørdag d. 27. marts og søndag d. 28. marts
• 2028 – Natten mellem lørdag d. 25. marts og søndag d. 26. marts
Hvornår er det vintertid?
Vintertid kaldes også normaltid, på trods af, at det er den periode, der er kortest af de to. Sommertid varer 7 måneder og vintertid varer 5 måneder. Vintertid starter den sidste søndag i oktober og slutter den sidste søndag i marts.
Er du i tvivl om hvornår vintertid falder i 2025 eller endnu længere fremme? Her får du en oversigt over, hvornår du skal stille uret tilbage i 2025 og de næste 3 år.
• 2025 – Natten mellem lørdag d. 25. oktober og søndag d. 26. oktober
• 2026 – Natten mellem lørdag d. 24. oktober og søndag d. 25. oktober
• 2027 – Natten mellem lørdag d. 24. oktober og søndag d. 25. oktober
• 2028 – Natten mellem lørdag d. 28. oktober og søndag d. 29. oktober
Hvorfor har vi sommertid og vintertid?
Sommertid og vintertid blev indført for at udnytte daglyset bedst muligt og tilpasse menneskers aktiviteter til de naturlige lysforhold i løbet af året. Ideen bag vintertiden er at maksimere mængden af daglys, især i vinter månederne, hvor dagene er korte. Når vi skifter til sommertid, rykker vi uret en time frem, hvilket giver længere lyse aftener og flere muligheder for udendørs aktiviteter efter arbejde og skole.
Forskellen mellem sommer og vinter er markant, når det kommer til længden af daglys. På årets længste dag, den 20. eller 21. juni har Danmark op til 17 timers daglys, men årets korteste dag, den 21. eller 22. december, kun har cirka 7 timers lys. Denne forskel på op til 10 timer kræver, at vi tilpasser tidspunkterne for, hvornår vi starter og slutter vores daglige mål.
Ved at indfører sommetid og stille uret en time frem får vi mere ud af dagens lys. Det er nemmere for de fleste at stå op, når det er lyst om morgenen, og at gå i seng, når det bliver mørkt om aftenen.
Uden sommetid, ville en stor del af sollyset falde udenfor de timer, vi er vågne, hvilket betyder at vi ikke får udnyttet daglyset optimalt.
Hvornår indførte man sommertid og vintertid?
Første gang sommertid blev indført var tilbage i 1916 i Østrig og Tyskland. Her gjorde man det for at spare energi under krigen. Danmark var et af de mange lande, der også begyndte at indføre sommertid kort tid efter.
Faldgruberne ved skiftning af tidszone
De fleste foretrækker at stille uret tilbage, når vi skifter til vintertid, da det betyder vi vinder en ekstra time under dynen. Dog har det konsekvenser for nattearbejderne, da de kommer til at arbejde en time længere.
Når vi skifter til sommertid og vi mister en time, betyder det at de skal arbejde en time mindre.
Hvad skal du huske når tidszonen skifter?
De fleste mennesker i dag har en android-telefon eller iPhone, hvor skiftet mellem sommer- og vintertid sker automatisk. Derudover skifter computeren, fjernsynet og DAB-radioen også for det meste automatisk. På trods af det, kan det stadig gå galt for nogen af os en gang imellem.
Dit armbåndsur skal højst sandsynligt ændres manuelt. Udover ændring af ure, så er der især tre andre overvejelser, du skal gøre dig ved tidszoneskiftet.