Hej! Glem ikke at logge ind for at se dine personlige tilbud og bonussaldo.
Log ind eller bliv medlem her:
Sommertid og vintertid
Hvad er sommertid og vintertid?
To gange årligt stiller vi uret en time frem eller en time tilbage. Når vi stiller uret en time frem, hvorved vi mister en time, skyldes det skiftet fra vintertid til sommertid.
Når vi stiller uret en time tilbage, vinder vi en ekstra time, hvilket skyldes skiftet fra sommertid til vintertid.
Hvornår er det sommertid?
Sommertiden starter den sidste søndag i marts måned, hvor uret springer en time frem kl. 02.00 om natten. Sommertiden slutter igen den sidste søndag i oktober måned på samme tidspunkt, hvor uret stilles en time tilbage.
Er du i tvivl om hvornår sommertid falder i 2024 eller endnu længere fremme? Her får du en oversigt over, hvornår du skal stille uret frem de næste 4 år.
• 2024 – Natten mellem lørdag d. 30. marts og søndag d. 31. marts
• 2025 – Natten mellem lørdag d. 29. marts og søndag d. 30. marts
• 2026 – Natten mellem lørdag d. 28. marts og søndag d. 29. marts
• 2027 – Natten mellem lørdag d. 27. marts og søndag d. 28. marts
• 2028 – Natten mellem lørdag d. 25. marts og søndag d. 26. marts
Hvornår er det vintertid?
Vintertid kaldes også normaltid, på trods af, at det er den periode, der er kortest af de to. Sommertid varer 7 måneder og vintertid varer 5 måneder. Vintertid starter den sidste søndag i oktober og slutter den sidste søndag i marts.
Er du i tvivl om hvornår vintertid falder i 2024 eller endnu længere fremme? Her får du en oversigt over, hvornår du skal stille uret tilbage i 2024 og de næste 5 år.
• 2024 – Natten mellem lørdag d. 26. oktober og søndag d. 27. oktober
• 2025 – Natten mellem lørdag d. 25. oktober og søndag d. 26. oktober
• 2026 – Natten mellem lørdag d. 24. oktober og søndag d. 25. oktober
• 2027 – Natten mellem lørdag d. 24. oktober og søndag d. 25. oktober
• 2028 – Natten mellem lørdag d. 28. oktober og søndag d. 29. oktober
Hvorfor har vi sommertid og vintertid?
Grunden til at vi har sommertid og vintertid, skyldes at man gerne vil give mennesket så meget dagslys som muligt. Der er nemlig stor forskel på dagslys om sommeren og om vinteren.
Årets længste dag falder den 20. eller 21. juni og har op til 17 timers dagslys. Året korteste dag falder den 21. eller 22. december, og har helt ned til 7 timers dagslys. Der kan altså være 10 timers forskel på årets længste og korteste dag.
Ved at indføre sommertid og stå op en time tidligere, får vi flere timer dagslys i vores hverdag. Det er nemmere for de fleste at stå op om morgenen når det er lyst, og gå i seng om aftenen når det er mørkt.
Hvis man ikke havde sommertid, så ville der var mange timers sollys, som ville gå ”spildt”.
Hvornår indførte man sommertid og vintertid?
Første gang sommertid blev indført var tilbage i 1916 i Østrig og Tyskland. Her gjorde man det for at spare energi under krigen. Danmark var et af de mange lande, der også begyndte at indføre sommertid kort tid efter.
Faldgruberne ved skiftning af tidszone
De fleste foretrækker at stille uret tilbage, når vi skifter til vintertid, da det betyder vi vinder en ekstra time under dynen. Dog har det konsekvenser for nattearbejderne, da de kommer til at arbejde en time længere.
Når vi skifter til sommertid og vi mister en time, betyder det at de skal arbejde en time mindre.
Hvad skal du huske når tidszonen skifter?
De fleste mennesker i dag har en android-telefon eller iPhone, hvor skiftet mellem sommer- og vintertid sker automatisk. Derudover skifter computeren, fjernsynet og DAB-radioen også for det meste automatisk. På trods af det, kan det stadig gå galt for nogen af os en gang imellem.
Dit armbåndsur skal højst sandsynligt ændres manuelt. Udover ændring af ure, så er der især tre andre overvejelser, du skal gøre dig ved tidszoneskiftet.